Matriarchs Militant Canton Minerva nr. 4, I.O.O.F. af Departementet Danmark

I 2016 var tiden inde til deling af Matriarchs Militant Canton Victoria nr. 2, I.O.O.F. af Departementet Danmark.

Canton Victoria nr. 2 med hjemsted i Odd Fellow Palæet København - afholdt de fleste møder i andre Ordensbygninger på Sjælland

og afstanden til de respektive møder var af og til meget lange - tidsmæssigt, som i kørte kilometer. 

Tanken var en ny Canton, der dækkede distrikterne 4-5 og 13, Vest og Sydsjælland -  Lolland Falster og Møn og Nordvestsjælland -

hvor Matriarklejrene nr. 4 MIriam - nr. 9 Astra og nr. 12 Flora har deres hjemsted.

Departementet, ved daværende Generalmajor Henning Petersen og oberst Flemming Lund blev kontaktet,

de var meget positive for tanken og efterfølgende meget hjælpsomme.

Den 26. februar 2016 afholdt følgende initiativtagere : Lene Davidian, Aase Olsen og Hanne Petersson

det første møde med en dagsorden for en eventuel deling af Canton Victoria.

Tanker og ideer for en kommende Canton blev skrevet ned denne dag og arbejdet tog sin begyndelse.

Der var mange forberedelser, før der kunne indkaldes til det første møde den 25. september 2016,

hvor 47 Chevalières fra de 3 distrikter blev inviteret til et orienterende møde.

I sommeren 2016 blev alle Officerer og Oberstløjtnanter i Canton Victoria orienteret om den eventuelle deling af Canton Victoria,

såfremt de berøret Chevalières viste interesse for dette.

I dette første møde, som blev afholdt 25. september 2016 blev grundlaget for det videre arbejde, såvel økonomisk,

som anskaffelser af rekvisitter vedtaget og arbejdet kunne tage sin begyndelse.

Den 20. januar 2017 blev foreningen Minerva stiftet med følgende styrelse: som formand blev valgt Oberstløjtnant Lene Davidian - som kasserer Oberstløjtnant Aase Olsen

og som sekretær Chevalièrer Hanne Petersson.

Mødedag blev den 3. fredag i måneden med hjemsted i Ordensbygningen Næstved. 

Alle Chevalières ydede et stort arbejde og donerede mange af de ting som skulle bruges til opstart af en Canton, allerede den 16. marts 2018 kunne

Matriarchs Militant Canton Minerva nr. 4, I.O.O:F. af Departementet Danmark institueres i Ordensbygningen i Næstved ved Generalstaben,

bestående af General Erling Stenholdt Poulsen med Generaladjudant Michael Stein, Departementskommandør Generalmajor Flemming Olsen

med adjudant Oberst Henrik Jørgensen.

Der var indbudt gæster fra øvrige Cantons fra Departementet Danmark og 43 Chevalières med ægtefæller deltog i denne flotte og minderige dag.

Flere Chevalières er efterfølgende indrulleret, så vi tror på fremtiden.